Handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser er gældende for salg til private. For salg til virksomheder gælder andre handelsbetingelser, som fås ved henvendelse til Lexton Links ApS.


Generelle oplysninger

Denne webshop og hjemmeside udbydes af Lexton Links ApS, CVR-nr. 39415534, Kildemosevej 11B, 5000 Odense C. Telefon +45 23 46 55 84, e-mail info@lextonlinks.com.


Betaling

Vi accepterer følgende betalingsmidler:

  • Dankort
  • MobilePay
  • Visa
  • MasterCard
  • American Express
  • JCB
  • Diners / Discover
  • Bankoverførsel

Betalingskort vi accepterer

Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller din konto, indtil vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller indtil pengene frigives efter aftale med din kortudsteder.

Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes. Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder. Vi tager ikke kortgebyrer. Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.


Fragt

Vi leverer til adresser i Danmark med GLS. Levering kan ske til GLS Pakkeshop, til en firmaadresse eller til din private adresse. Leveringstiden er 1-3 hverdage.

Vi leverer fragtfrit til GLS Pakkeshop ved ordrer på DKK 599,- eller derover.

På ordrer under DKK 599,- og ved levering til firma- eller privatadresse er fragtpriserne:

GLS Pakkeshop DKK 49,-
Levering til firmaadresse DKK 59,-
Levering til privat adresse DKK 69,-

Levering til firmaadresse og privat adresse er ikke omfattet af fri fragt. Fri fragt gælder ikke for B2B-forhandlere.

Fragtpriser og eventuelle beløbsgrænser for fri fragt ved levering til udlandet (lande uden for Danmark) fremgår af indkøbskurven ved bestilling og check-out.


Ombytning af varer

Ønsker du at ombytte en vare til en anden størrelse, gælder følgende betingelser.

Bestillinger på 599 kr. eller derover

På en ordre på 599 kr. eller derover dækker vi returfragten ved én ombytning. Skriv til os på info@lextonlinks.com med ordrenummer, varen og den størrelse, du ønsker i stedet. Vi sender en gratis returlabel sammen med den nye ordre og refunderer den returnerede vare, så snart vi modtager den.

Bestillinger på under 599 kr.

På en ordre på under 599 kr. dækker vi ikke returfragten ved ombytning. Du er velkommen til at returnere varen for egen regning og bestille den ønskede størrelse på ny.

Generelle betingelser for ombytning

Én gratis ombytning pr. ordre. En ombytning er den samme vare i en anden størrelse. Ønsker du et andet produkt, skal varen returneres, og der bestilles på ny. Varer købt på udsalg eller i outlet er ikke omfattet af gratis ombytning, men kan fortsat returneres efter fortrydelsesretten nedenfor.

Varer til ombytning skal returneres i ubrugt stand, med alle originale etiketter og i original emballage. Når vi har modtaget varen retur, håndteres ombytningen og tilbageførsel af beløbet hurtigst muligt.


Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fortryd aftale
Udfyld fortrydelsesformularen med navn, ordrenummer og hvilke varer det gælder. Vi sender straks en kvittering til den e-mailadresse, du har oplyst. Formularen er tilgængelig i hele fortrydelsesfristen.

Hvad betyder det at fortryde?

At fortryde vil sige, at du træder ud af købet igen. Du behøver ikke give en begrundelse, og vi må ikke bede om en. Forløbet er:

  1. Du giver os besked inden for 14 dage efter modtagelsen — via fortrydelsesfunktionen ovenfor eller på info@lextonlinks.com. Det er beskeden, der skal være afsendt inden fristen, ikke pakken.
  2. Derefter har du 14 dage til at sende varen retur. Returfragten betaler du selv.
  3. Vi tilbagebetaler købsbeløbet plus den fragt, du betalte for at få varen leveret, senest 14 dage efter din besked.

Fortrydelse er ikke det samme som en ombytning, hvor du får samme vare i en anden størrelse, og heller ikke det samme som en reklamation, som handler om en fejl ved varen. Begge dele er beskrevet hver for sig i disse betingelser.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at fragten for den oprindelige levering ikke refunderes, når du kun fortryder en del af købet.

Udvidet fortrydelsesret på julegaver

I perioden omkring november og december er fortrydelsesretten udvidet. Ordrer leveret i perioden 15. november til og med 23. december kan fortrydes indtil 15. januar.


Returnering af varer

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Du skal selv betale for at få pakken returneret, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår skade under transporten. Uanset om hele ordren eller kun en del af den ønskes returneret, påhviler omkostningen til returfragten dig.

Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, fordi du har brugt den på en anden måde end nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, inklusive fragten for den oprindelige levering, senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. Har du valgt en dyrere leveringsform end vores billigste standardlevering, refunderes merprisen ikke. Returfragten betaler du selv.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet. Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Returadresse

Lexton Links ApS, Kildemosevej 11B, 5000 Odense C. Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til denne adresse.

Retur- og fortrydelsesformular

Fortryd dit køb via fortrydelsesformularen. Foretrækker du at sende den skriftligt, kan standardformularen hentes her: Hent fortrydelsesformular (PDF)

Transportører til returvarer

Vi anbefaler at returnere varer via GLS, PostNord eller lignende transportør. Bemærk, at vi kun kan modtage returpakker på vores returadresse.

Køb af returlabel

Ønsker du en returlabel, kan den købes her. En returlabel koster DKK 69,- inklusive moms, uanset hvor meget returforsendelsen vejer eller fylder: Køb en returlabel her

Alternativt kan du købe en GLS-returlabel via dette link (husk at vælge "Leveres på erhvervsadresse"): GLS


Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.

Hvis din reklamation er berettiget, kan du enten få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for rimelig tid, efter at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Varen sendes til

Lexton Links ApS, Kildemosevej 11B, 5000 Odense C. Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen. Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.

Hvis du handler som erhvervsdrivende, forbeholder vi os retten til at afhjælpe, for eksempel i form af reparation, frem for at ombytte.


Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte vores kundeservice på info@lextonlinks.com. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket, uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal på http://ec.europa.eu/odr.


Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os: navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Lexton Links ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Den dataansvarlige på www.lextonlinks.dk er direktør Thomas Hauge.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan for eksempel være, hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på info@lextonlinks.com.